3 enkle men velsmagende forretter

Udgivet

31 Mar, 2022

Kategori

Har du inviteret på middag? Så skal det sgu også gøres ordentligt. Du skal vise, at du mestrer alle de fine, franske kogekunster, som var du en pensioneret michélinkok der ikke ved, hvad han ellers skal bruge sin tid på. Og selvom du har svedt hele dagen over et stykke frilandskvæg, for at få det til at smage just so, skal du for alt i verden se ud, som om det er det nemmeste for dig i hele verden.

 

Til en god middag hører også en god forret. Du skal bruge det meste af din tid på hovedretten, for det er den, dine gæster vil tale om i morgen. Men forretten fungerer som et præludium til hovedværket, og skal derfor være lækkert men simpelt.

 

Buratta

Buratta er en lille hvid ost af komælk, der til forveksling ligner en klump mozzarella, forskellen er bare, at buratta har en flydende midte af stracciatella.

 

Læg osten på en tallerken, og placér halve cherrytomater ved. Udover kværnes frisk, sort peber og det hele sluttes af med et skvæt god olivenolie.

 

Padrons

Padrons er små, grønne pebere, der smager helt som grøn peber bare lidt sødere. Rygtet vil vide, at én ud af tusinde er rasende stærk.

 

Varm en pande op med olivenolie – panden skal være meget varm. Kast de skyllede padrons på panden og grill dem hurtigt, de skal have lidt sort overflade. Hæld dem på en tallerken og riv en hvid krystalost udover dem.

 

Stenbiderrogn

Stenbiderrogn er i sæson nu, og det skal udnyttes. Den røde rogn spises kold med finthakkede skalotteløg, en fed creme fraiche og blinis til. Stenbiderrognen købes færdig og saltet, så den er lige til at anrette. Hertil skal du bare bikse en blinisdej sammen. Det kan gøres dagen før, så den er klar.

Sponsoreret

Seneste artikler

Ladcykler til hele familien

Ladcykler til hele familien

Hvis du leder efter en måde at gøre din daglige transport nemmere og mere bæredygtig på, så se udvalget her hos Black Iron Horse. Med en ladcykel kan du nemt...