Det bør du undersøge inden køb af en brugt bil

Udgivet

3 Jan, 2022

Kategori

Mens nogle personer køber en brugt bil, fordi de foretrækker det, går andre efter en brugt bil på grund af budgetmæssige begrænsninger. Uanset årsagen er det vigtigt, at du finder den rette brugte bil for dig. 

En bil er typisk en stor investering, hvad end den bliver købt som ny eller brugt. Vælger du at købe en brugt bil, er det alfa og omega, at du undersøger den grundigt. Her kan du læse mere om, hvad du bør undersøge inden køb af en brugt bil såsom en Ford Kuga.

Tjek bilen grundigt

Først og fremmest bør du tjekke bilen grundigt i forhold til skader, skrammer, ridser og så videre. Det er også en god idé at tjekke, om vinduer, døre, benzindæksel m.m. kan åbnes og lukkes korrekt. I bund og grund bør du undersøge alle de ting, du selv kan undersøge. 

Prøvekør altid bilen

Inden du køber en brugt bil, er det vigtigt, at du selv har prøvet at køre i den. Tillader ejeren eller forhandleren ikke dette, skal du ikke købe den. Når du prøvekører bilen, skal du være opmærksom på, om bilens funktioner virker samt, om der er mærkelige lyde. Prøv at køre i byen samt på motorvejen.

Tag et kig i synsrapporten

Du bør altid spørge efter bilens synsrapport, så du kan læse, hvornår bilen sidst er blevet synet. I synsrapporten kan du også se, hvornår den skal synes igen.

Læs registreringsattesten

Den originale registreringsattest er også vigtig. I denne finder du en række essentielle oplysninger om den brugte bil. Hvis du vælger at købe den pågældende bil, skal denne attest udleveres til dig sammen med bilen. Det er nemlig dit bevis for, at du er ejeren af bilen.

Sponsoreret

Seneste artikler