Din guide til basisgarderoben

Udgivet

12 May, 2021

Kategori

Man kan hurtigt drukne lidt i sin egen garderobe. En bombe af farver og teksturer, som ikke passer sammen, og når du mangler et helt klassisk outfit, ved du slet ikke, hvor du skal kigge. I dette indlæg giver vi dig en kort guide til, hvad du skal anskaffe dig for at skabe den helt perfekte basisgarderobe – slut med tøjkriser og sammensætningsbesvær. Værsgo!

ET PAR GO-TO JEANS

Du bestemmer selv, hvorvidt det skal være et par skinny-jeans eller løse jeans. Det vigtigste er, at der er tale om et par jeans, som du føler dig godt tilpas i, og som du nemt kan sammensætte.

EN HVID T-SHIRT UDEN PRINT

En hvid T-shirt er bare altid en sikker vinder! Den virker til hverdag med et par jeans, på en tur i byen med et par habitbukser og om søndag med et par joggingbukser! Her er det vigtigt, at du ikke går på kompromis med kvaliteten – en hvid T-shirt er nemlig ikke bare en hvid T-shirt.

KLASSISK HVID SKJORTE

Den klassiske hvide skjorte er også et must. Den kan benyttes året rundt – i de køligere årstider med en jakke eller strik udover, og så er den altid et sikkert valg, når du er i tvivl om dresscoden.

ET PAR NEUTRALE SNEAKERS

Farvede sneakers er også en kæmpe favorit! Men et par sneakers, som du altid kan vælge, uanset hvad du har på, er et must! Og her er et par i sort, hvid eller begge dele et sikkert valg.

EN STRIKTRØJE

En striktrøje er nødvendig i et land som Danmark, hvor der ofte bliver køligt. Vælg en striktrøje i en neutral farve, så du altid har en, som du kan smide over hovedet – og selvfølgelig se godt ud alligevel.

 

Sponsoreret

Seneste artikler